Risikoen for at din modermærkekræft vender tilbage afhænger af, hvilket stadie sygdommen er i. Derfor er det patienter med den største risiko stadie 3 eller 4, der bliver tilbudt forebyggende medicinsk behandling – eller adjuverende behandling. Bliver du henvist til mulig medicinsk behandling, vil kræftlægen lave en samlet vurdering af din risiko for tilbagefald på baggrund af alder og eventuelt andre sygdomme.
Varighed: 1:42 min
Der findes flere typer af medicinsk behandling, men fælles for dem er, at studier viser, at de alle kan nedsætte din risiko for tilbagefald. Hvilken form for behandling du skal have, afhænger af din kræftlæges samlede vurdering. Desuden kan medicinsk behandling give alvorlige bivirkninger, og derfor vil kræftlægerne drøfte med dig, hvorvidt det er den rette vej for dig.
Behandlingen med PD-1-antistoffer kan hjælpe dit immunforsvar med at opdage kræftcellerne og slå dem ihjel. I denne film kan du blive klogere på, hvordan PD-1-antistofferne virker.
Varighed: 2:37 min
Varighed: 2:19 min
Hos cirka halvdelen af alle modermærkekræftpatienter finder lægerne en mutation på det såkaldte BRAF-gen. Det er en fejl, der betyder, at celledelingen er ude af kontrol. Med medicinsk behandling, der hæmmer BRAF- og MEK-generne, kan lægerne bremse den løbske celledeling. I filmen her kan du se, hvordan behandlingen foregår.
Din medicinske efterbehandling, eller adjuverende behandling, er typisk et forløb, der består af flere infusionsbehandlinger. De foregår ambulant, dvs. uden indlæggelse, og i filmen her kan du se, hvad der sker under dit besøg, og hvad du selv skal gøre mellem behandlingerne.
Varighed: 3:12 min
Det er ikke kun den medicinske behandling, der kan forebygge, at din modermærkekræft vender tilbage – du kan også selv gøre noget. Først og fremmest er det vigtigt, at du jævnligt undersøger dig selv for nye modermærker eller hudforandringer. Dernæst skal du huske fornuften, når solen skinner og beskytte dig mod solens farlige stråler.
Til dig, der…