Selv om navnet på sygdommen er modermærkekræft, opstår hele 80 procent af alle tilfælde faktisk i selve huden. Derfor er det meget vigtigt, at du jævnligt tjekker både hud og modermærker for forandringer. Du bør tjekke dig selv hver tredje måned, og her bliver du guidet i, hvordan du gør det.
Varighed: 1:14 min
I 30-50 % af tilfældene er det patienten selv, der opdager sin modermærkekræft. Derfor er det vigtigt, at du husker at tjekke din hud – og også viser din familie, hvordan de gør.
Måske har du indimellem kigget på dine modermærker og overvejet, om der var noget unormalt ved dem – men ved du egentlig, hvad du skal kigge efter?
Først og fremmest danner du nye modermærker gennem hele livet – et nyt modermærke behøver altså ikke at være tegn på kræft. Med du skal reagere på modermærker, hvor du ser ændringer, eller hvis et modermærke har et specielt udseende. Og så bør du tjekke huden hver tredje måned – og husk også områder med hår og huden under neglene.
Hvis du er i tvivl, så gå altid til egen læge.
Har du tidligere haft modermærkekræft, har du 10 % risiko for at udvikle ny modermærkekræft – og derfor er det vigtigt at du bliver kontrolleret regelmæssigt. Det samme gælder børn og søskende med mange modermærker.
Når du vil skelne et almindeligt modermærke fra et melanom, skal du bruge ABDCE-huskereglen. Den er udviklet i USA og gør det nemmere for dig at gennemskue, hvilke modermærker du bør få en læge, hudlæge eller plastikkirurg til at se nærmere på. Er der mistanke om kræft, bliver modermærket fjernet, så det kan blive undersøgt under mikroskop.
20 % af alle modermærkekræfttilfælde opstår i modermærkerne, og ABCDE-reglen hjælper dig til vide, hvad du skal se efter.
Gemmer et modermærke på modermærkekræft, vil det ofte være asymmetrisk i sin form. Det vil altså sige, at den ene halvdel ikke matcher formen på den anden halvdel.
Et sygt modermærke har typisk en uklar afgrænsning eller uskarp kant mod den omgivende hud. Et andet tegn på sygdom en kant med ‘bølgemønster’.
Farverne i et kræftsygt modermærke vil variere og kan være både lyserødt, brunt og sort med områder, der kan være hvide, røde eller sågar blålige.
De fleste modermærker med kræft er som regel mere end 6 mm i diameter (svarende til en blyants diameter), men de kan også være mindre på diagnosetidspunktet.
Hvis et modermærke pludselig ændrer størrelse, form, farve eller pigmentering, eller du over tid oplever en forandring, bør du gå til lægen og få modermærket undersøgt.
Varighed: 1:45 min
Under uret, bag brillerne, mellem tæerne og i
hovedbunden! Hvis du har fundet forandringer i
huden, skal du til tjek hos din læge. Her kan du se,
hvor grundigt hudlægen undersøger din krop – fra
top til tå.
Selv om din læge henviser dig til en hudlæge, skal du ikke være bekymret. I langt de fleste tilfælde af hudkræft bliver det syge modermærke fjernet, og så er du rask igen. Men det er vigtigt, at du efterfølgende holde godt øje med forandringer i huden, og sørger for at beskytte dig mod solens farlige UV-stråler.
Se mere om din prognose i denne filmTil dig, der…