Om moder-
mærkekræft

Hvad er moder-
mærkekræft?

Modermærkekræft (malignt melanom) er en kræftsygdom, som primært opstår i huden hvor der produceres pigment. Som med andre kræftsygdomme sker der også her det, at cellerne begynder at dele sig for meget og derved danner en kræftknude i modermærket.

Helt tæt på din hud

Din hud består af tre lag, der har hver sin funktion – en holder dig varm, en anden nærer, og den tredje er dit
forsvarsværk. Her bliver du klogere på, hvordan huden passer på dig og din krop.

Hudens funktion og opbygning

Underhuden
– holder varmen for dig

Farverne i et kræftsygt modermærke vil variere og kan være både lyserødt, brunt og sort med områder, der kan være hvide, røde eller sågar blålige.

Læderhuden
– hudens næringscentral

Dernæst har du læderhuden, som også hedder dermis. Det er tyndere end underhuden og består først og fremmest af bindevæv, som er det, der giver huden styrke og elasticitet. Læderhuden er også her, du finder hårsække, sved- og talgkirtler, nerver samt lymfe- og blodkar, som forsyner huden med næringsstoffer.

Overhuden
– dit forsvarsværk mod solen

Det øverste lag er overhuden – epidermis – som er den hud, du selv kan se. Overhuden er ikke mere end en tiendedel millimeter tyk, og her er ingen blodkar. Nederst i overhuden finder du basalcellerne, hvis funktion er at danne nye celler, efterhånden som de gamle celler langsomt bliver skubbet mod overfladen, hvor de bliver afstødt.

Det er også i den nederste del af overhuden, du har dine pigmentceller, som også hedder melanocytter. Det er dem, der producerer det pigment, som giver huden farve. Farven er hudens eget forsvar mod de skadelige effekter af solens UV-stråler. Jo mere UV-stråling cellerne bliver udsat for, desto mere pigment producerer de – og din hud bliver mere solbrun.

Sådan opstår
modermærkekræft

Modermærkekræft er den tredje mest almindelige
form for hudkræft i Danmark, og de seneste 50 år
har vi set en tidobling af sygdommen. Filmen her gør
dig klogere på, hvordan modermærkekræft opstår,
og afslører, om du er i risikogruppen for at få
sygdommen.

Sådan opstår modermærkekræft

Varighed: 1:41 min

Hudkræft er andet end modermærkekræft

Varighed: 1:55 min

Hudkræft er andet end
modermærkekræft

Modermærkekræft er ikke den eneste form for kræft
i huden. Her kan du høre mere om de mest udbredte
af de andre typer, hvor alvorlige de er, og hvordan
behandlingen af dem foregår.

Er du i risikogruppen
– og hvordan beskytter
du dig bedst mod
modermærkekræft?

Din hud, dine gener og din solhistorik har stor
betydning for, om du har større risiko for at få
modermærkekræft. Heldigvis kan du beskytte
dig selv – og det får du en guide til her.

Er du i risikogruppen – og hvordan beskytter du dig bedst mod modermærkekræft?

Varighed: 1:48 min

Beskyt dig selv mod modermærkekræft

Beskyt dig selv mod
modermærkekræft

Dit bedste forsvar mod modermærkekræft er at
skærme din hud mod solens UV-stråler, og med
disse fire råd er du godt beskyttet:

1. Søg skygge mellem klokken 12 og 15, for det er
her, solen er stærkest.

2. Kan du ikke undgå at være ude, er en hat med
bred skygge og en langærmet overdel den klogeste
påklædning.

3. Brug også solcreme. I Danmark bør du vælge
minimum faktor 15, mens det hedder mindst faktor
30 i lande, hvor solen er stærkere. Og husk – du skal
bruge en hel håndfuld solcreme, for at kroppen er
beskyttet ordentligt.

4. Drop solariet.